PH Balance

Syre-base balancen Naturli

En sur krop er grobund for mange sygdomme og mange symptomer, der kan gøre livet surt. Kroppen har brug for at være let basisk, så fungerer den bedst og forebygger sygdom. Vi har heldigvis en række gode muligheder for at opretholde en god syre-basebalance, ikke mindst gennem det, vi spiser og drikker.

pH

Syrer og baser kan henholdsvis afgive eller optage brintioner og kan omdannes til hinanden ved henholdsvis at afspalte eller optage brintioner. En syre kaldes en stærk syre, hvis alle ionerne afgiver en brintion ved reaktion med vand, og i en en stærk base kan alle molekylerne eller ionerne optage ekstra brintioner. Både stærke syrer og stærke baser er ætsende. Koncentreret saltsyre, som for eksempel dannes i mavesækken, kan ætse hul på huden, og det kan afløbsrens, der er en stærk base, også.

Blander man dem, bliver opløsningen pH-neutral.

Balancen mellem sur og basisk reaktion i kroppen er vigtig for vores sundhed og forebyggelse af sygdom. Man måler den ved hjælp af pH. Sundhedstilstanden hos mennesker er bedre, hvis kroppens pH er neutral eller let basisk. Syrer har en pH-værdi fra 1-7 og baser fra 7-14. Jo lavere pH under 7, jo mere sur. Jo højere over 7, jo mere basisk.

pH i blodet skal helst ligge mellem 7,35 og 7,45, og det holdes der ved kemiske forskydninger mellem det indre af cellerne og væsken udenfor cellerne samt ved regulation af kuldioxid indholdet i blodet i form af bicarbonat.

Man kan få et godt indtryk af sin syre-basebalance med strips til pH-måling. Man kan med fordel starte dagen, før man har spist noget, med at måle pH i spyttet, men man må ikke røre mundslimhinden med papiret. Dernæst måler man pH i urinen anden gang, man lader vandet. Det er en god idé at gøre det 10 dage i træk, og man kan så se bort fra de 3 øverste og nederste værdier og så udregne gennemsnittet af de resterende. Den naturopatiske læge Dr. Weiss fra Arizona anbefaler sine hjertepatienter, at pH ved disse målinger skal ligge mellem 6,8 til 7, og sine patienter med knogleskørhed mellem 7,2 og 7,4.

Regulation af pH

Nyrerne regulerer surhedsgraden i blodet ved at udskille eller tilbageholde syrer eller baser. Når vi har spist noget, melder det sig i nyrerne med besked om, at det enten er syredannende eller basedannende. Nyrerne er ansvarlige for vores væskebalance og for at vedligeholde en relativt neutral pH-værdi i kroppen. Vi kan hjælpe dem ved at spise fødevarer med naturligt forekommende bicarbonat (for eksempel kalium-bicarbonat i frugt og grønt), eller ved at tage et tilskud af natrium bicarbonat (bagepulver).

En god måde er at kombinere natriumbicarbonat med ahornsirup. Man tilbereder det ved at tage 5 dele ren ahornsirup og 1 del natriumbicarbonat. Blandes i en kasserolle og opvarmes ved middel varme i fem minutter under oprøring. Blandingen bruser op og skummer. Opbevares koldt. Man tager en teskefuld 2 gange dagligt. I alvorlige tilfælde 3 gange dagligt. Tages mindst 8 dage i træk. Anvendes blandt andet ved naturlig behandling af kræft. Der kan komme en kraftig reaktion, når kræftcellerne dør, så der kan komme diaré. Stammer fra bogen ”Kræft er ikke nogen sygdom. Det er en overlevelsesmekanisme” af Andreas Moritz (forlaget Hovedland).

Den svovlsyre, der dannes når man spiser meget protein fra dyr er syredannende, men det kan modvirkes ved at spise meget grønt og frugt. Man skal ikke bruge natrium bicarbonat før, under eller lige efter måltiderne, da man så neutraliserer mavesyren, der er vigtig for fordøjelsen af maden.

Man kan også til en vis grad regulere kroppens pH gennem åndedrættet. Trækker man vejret for meget, kan det være et tegn på, at man har for mget syre i kroppen.

Kosten og syre-basebalancen

Det er i høj grad madens indhold af mineraler, der er bestemmende for balancen mellem sur og basisk reaktion i kroppen. Meget svovl og fosfor i for eksempel æggehvidestofferne i kød, fisk, æg og ost giver syreværdier, mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan, som især findes i frugter og grønsager, giver baseværdier. Mælk, koldpresset planteolie, mandler, tygget korn, hirse og boghvede giver et let surt til neutralt pH (6-7). Se i kasserne.

Basedannende fødevarer er:

Frugt, især rosiner og dadler

Grønsager, især spinat

Mælkesyregærede grønsager

Svampe

Kartofler

Mandler og paranødder

Græskarkerner og kokosnødder

Tangprodukter

Hvidløg og ingefær

Urter og salat

Avocado

Syrnede mejeriprodukter

Friskpresset juice

Urtethé

Olivenolie, hørfrøolie, fiskeolie

Bagepulver

Syredannende fødevarer:

Kød (kalv, okse, svin)

Salami, pølser

Fisk og skaldyr

Fjerkræ og æg

Mejeriprodukter (mælk, smør, fløde) Ost er meget syredannende.

Kornprodukter (brød, mel, knækbrød, pasta, spaghetti, havregryn)

Solsikkeolie, majsolie, vindruekerneolie

Jordnødder, valnødder

Margarine

Slik, sukker, sødemidler, is, chokolade, kager, pizza, sød saft

Alkohol, sodavand, cola, mineralvand

Kaffe, te (alle slags)

Medicin

Stress og tobak

Syredannelse

Der er meget, der kan bidrage til, at man får en sur krop. Oversyring kan fremmes af miljøgifte, lægemidler, elektromagnetiske påvirkninger, stress og negative følelser (ærgrelser, raseri, misundelse, stridigheder). Sygdomme kan også medføre øget syring. Mangel på motion og søvnmangel kan hæmme kroppens udskillelse af syre, så den hober sig op.

Bidragende til øget syredannelse er det også, hvis man spiser for hurtigt og for meget. Om noget smager surt eller ej, betyder ikke noget for pH. Citrusfrugter, tomater og æblecidereddike er sure, men virker basiske i kroppen.

Nikotin og alkohol medfører en forhøjet syreproduktion. Det samme gælder miljøbelastninger med kemiske stoffer og betændelsestilstande.

Kornprodukter er også syredannende og udgør en alt for stor del af de flestes kost. Det samme gælder hvidt sukker, kaffe og mælkeprodukter, især ost. Sodavand, især cola, er stærkt syredannende.

pH i blodet kan blive forskudt til den sure side ved en øget syreproduktion, ved et tab af bicarbonat (diaré) eller ved ophobning af syrer, der er dannet inde i kroppen ved for eksempel nyresvigt eller ubehandlet insulinkrævende sukkersyge. Det påvirker både åndedrættet, der bliver hurtigere, hjertet og centralnervesystemet, så man kan blive sløv, eventuelt bevidstløs.

Bindevævet i kroppen er en slags mellemlager for syre. Det er et løst væv, som forbinder kroppens forskellige dele med hinanden. Det ligger rundt omkring organerne og nerverne og leverer næringsstoffer og signaler til cellerne, og det er med til at fordele vandet i kroppen. Det optager også affaldsstofferne fra cellerne på vejen til lymfe og blod. Sundt bindevæv er basisk og aflaster nyrerne.

Med tiltagende syrebelastning ændrer bindevævet sig og bliver skadet. Hos kvinder kan det vise sig som appelsinhud (cellulit). Det bliver svækket og får problemer med at klare sine transportopgaver og bliver sejt og skørt. Affaldsstofferne binder væske med hævelser og vægtøgnng til følge.

Når bindevævet er fyldt med syre, vil syrerne aflejres sig andre steder i kroppen, for eksempel som syrekrystaller i leddene med gigtsymptomer til følge, og i musklerne medførende stivhed, smerter og spændinger med muskelknuder (myoser). Overskydende syre ophobes også som salte i bindevæv, led og muskler, der mister elasticitet og bevægelighed.

Symptomerne på en sur krop er også træthed, manglende lyst til at bestille noget, uligevægtighed og stivhed i kroppen. I det lange løb medfører det tyndere og skøre knogler og en formindsket muskelmasse. Dette forværres, hvis man ikke er legemligt aktiv på en måde, hvor knoglerne belastes, og desuden ved den normale aldring.

Der kan på grund af tab gennem nyrerne opstå mangel på calcium og magnesium, som begge spiller en rolle for blandt andet knoglestyrken og hjertefunktionen. Mangel på magnesium fører typisk også til kramper i musklerne, for eksempel i benene, rytmeforstyrrelser i hjertet og angst.

Basedannelse

Bliver blodet og dermed kroppen for basisk med øget pH, kan det for eksempel skyldes, at man trækker vejret for lidt og derved tilbageholder bicarbonat, eller at man har mistet syre (oftest saltsyre ved opkastninger). Normalt har nyrerne en stor kapacitet til at udskille overflødigt bicarbonat, og problemer opstår mest ved nyresvigt.

Er kroppen oversyret, har den brug for basedannende stoffer. Kan kroppen ikke neutralisere syrerne, bruger den basiske stoffer fra knoglerne, først og fremmest calcium og magnesium. Herved øges risikoen for knogleskørhed. Man kan hjælpe noget ved at tage tilskud af calcium og magnesium, men man må aldrig indtage calcium uden magnesium, da der så er risiko for forkalkning af pulsårer, led mm.,

og det er vigtigt altid at forsøge at fjerne årsagen til forsuringen.

Kræftceller kan ikke trives, når kroppen er meget basisk. For kræftramte er det derfor vigtigt at holde kroppen så basisk som muligt, gerne op mod en pH på 8. Det kan kun klares ved hjælp af en meget basedannende kost, især grønsager og frugt.

Man kan tage tilskud af kalium bicarbonat, der er langt bedre end det normalt brugte kaliumklorid, men det skal ske på baggrund af måling af kalium i blodet, hvis man har problemer med nyrerne eller får medicin, der kan nedsætte tabet af kalium med urinen (visse vanddrivende lægemidler og spironolakton). En håndfuld rosiner, to dadler eller en lille banan giver hver mere end 300 mg kalium. Syrestabilt C-vitamin kan også være let basedannende.

Et godt tilskud af basedannende stoffer er Basica, der findes som pulver, tabletter eller te. En teskefuld natrium bicarbonat (bagepulver) 1-2 gange dagligt uden for måltiderne kan være gavnligt for generelt at modvirke forsuring.

Man kan til en vis grad fjerne overskud af syre ved at tage bad i et badekar, hvor man tilsætter det 37 grader varme vand 100 gram natrium bicarbonat (Natron) og ligger i det i mindst 30-60 minutter. Det virker endnu bedre, hvis man under badet børster eller masserer sin hud, hvorved blodgennemstrømningen i huden forøges. Efter et sådant bad er huden blød, og man sover godt. Har man ikke tid til et bad i et badekar, eller har man ikke noget, kan man tage fodbad med tilsætning af to spiseskefulde natron. .

Ældre har ikke så let ved at udskille syrer og har derfor et større behov for basiske stoffer. De drikker også for lidt. Man skal typisk drikke mindst 1½-2 liter vand dagligt for at understøtte udskillelsen af syre og affaldsstoffer.

Livsstilen

Moderne mad med fastfood, discount fødevarer og færdigretter forstærker manglen på vigtige næringsstoffer af betydning for syre-basebalancen. Man kommer også til at mangle basiske vitalstoffer ved fastekure, diæter og når man som ældre spiser for lidt.

Mange unge mennesker er i alvorlig fare for med tiden at udvikle kroniske sygdomme, da deres kost er raffineret og syredannende, rig på kornprodukter og mælkeprodukter samt sukkerholdig. De drikker syre i form af cola og andre former for sodavand. Piger, som drikker cola, har en mindst 5 gange så høj risiko for at få knoglebrud, og en undersøgelse i Århus har vist, at op mod en trediedel af teenagere har for lidt calcium (kalk) i knoglerne. Det medfører en kraftigt forøget risiko for, at de med alderen vil få alvolig knogleskørhed. Det er i de unge år, man skal sætte kalk i knoglebanken. Mælk er ikke en kilde til kalk, helleer ikke hos børn. Tværtimod er det kun i lande, hvor man drikker mælke, at knogleskørhed er udbredt.

Dertil kommer, at de fleste, især unge spiser alt for lidt af grønt og frugt. Visse steder i Danmark får 40 ud af 100 unge hverken frugt eller grønt dagligt. Mindst en tredjedel af kosten skal bestå af grønt og frugt for at bevare en basisk tilstand i kroppen. Seks gange 100 gram hver dag.

På trods af kroppens evne til at regulere pH har madens syre-basebalance en stor betydning for kroppens funktion. Det er vigtigt at sammensætte kosten, så den kan fordøjes og optages ordentligt og er afbalanceret i forhold til syre-basebalancen. Det handler først og fremmest om at få nok grønt og frugt.

En god hjælp kan være Lene Hanssons syre/base kit. Kan fx købes på www.netspiren.dk eller www.ren-velvaereshop.dk

Jeg vil anbefale, at man læser mere om dette selv. Jeg kan anbefale bøgerne: ”Mad eller Medicin” (Høst & Søn) og ”Spis dig fra ledsmerter, Gigt og..” (Klitrose), begge af Ellen Møller, samt ”Kreativ hverdagsmad og helbredende Kostvaner” (Klitrose) af Eva Lydeking-Olsen.